Tirsdag d. 5. december løber Digitaliseringsstyrelsens næste halvårlige netværksmøde af stablen. Det er gratis at deltage, og denne gang vil programmet indeholde:

  • WCAG 2.2
  • Tilgængelige PDF-filer
  • Test i den splinternye PAC
  • ALT-tekst beskrivelser

WCAG definerer, hvordan man gør webindhold mere tilgængeligt for mennesker med kognitive funktionsnedsættelser og indlæringsvanskeligheder. Anbefalingerne fra Web Content Accessibility Guidelines dækker over en lang række retningslinjer og bygger videre på version 2.1 fra 2018.

Webtilgængelighedsloven i Danmark baserer sig på den europæiske standard EN 301 549, som henviser til ”den gamle WCAG 2.1”. Selvom de nye succeskriterier i WCAG 2.2 ikke er opdateret i EN 301 549, så er det væsentligt at være på forkant med disse, da de vil blive implementeret i EN 301 549 med tiden.

Du kan tilmelde dig her: Netværksmøde i Digitaliseringsstyrelsen

Lad os sammen forbedre livskvaliteten for mennesker med synshandicap eller funktionsnedsættelser og bidrage til et digitaliseret samfund nu og i fremtiden med fuld inklusion.