Har du nogensinde undret dig over, om de PDF’er, du sender ud, faktisk er tilgængelige for alle? Mange er ikke klar over, hvor mange barrierer et “almindeligt” dokument kan skabe – og hvor nemt det er at tjekke det selv.

Her får du en enkel introduktion til, hvordan du tester, om dine PDF’er lever op til kravene for webtilgængelighed.

Hvorfor er tilgængelige PDF’er vigtige?

PDF’er bruges til alt fra breve og afgørelser til vejledninger og rapporter.

Men uden tilgængelig struktur kan konsekvenserne være:

  • En skærmlæser kan ikke læse teksten op korrekt
  • Tastaturbrugere kan ikke navigere i dokumentet
  • Brugere kan ikke finde overskrifter eller links
  • Sproget kan være for svært at forstå

Det påvirker især borgere med synshandicap, kognitive udfordringer eller læsevanskeligheder – og gør dine budskaber mindre effektive.

Tjek selv – her er 5 hurtige måder:

  1. Prøv at markere teksten.
    Hvis du ikke kan markere tekst i PDF’en, er den sandsynligvis scannet som billede – og derfor ikke læsbar med skærmlæser.
  2. Åbn i PAC 2024 og brug målepunkterne.
    I PAC 2024 kan du tjekke dit dokument hurtigt. Det giver dig en rapport med fejl og mangler.
  3. Brug tastaturet til at navigere.
    Prøv at bladre gennem dokumentet med Tab-tasten. Hopper fokus logisk fra felt til felt? Hvis ikke, mangler dokumentet en korrekt tagstruktur.
  4. Kig på logisk struktur.
    I PAC 2024: Brug “Logisk struktur”-visningen for at se, om elementerne er i rette orden.
  5. Test med skærmlæser (fx NVDA).
    NVDA (gratis) er en skærmlæser til Windows. Det kan være en øjenåbner at høre, hvordan dit dokument egentlig opleves for brugere.

Brug værktøjer – og få hjælp

Hvis du arbejder med mange dokumenter, kan det være urealistisk at tjekke dem manuelt.

Her er automatiserede løsninger som Aliro Docs tilbyder en stor hjælp – især når tilgængelighed skal indarbejdes i arbejdsflowet.

Husk: Tilgængelighed er en proces

Det handler ikke om at ramme perfekt fra dag ét – men om at tage det første skridt. Og at vide, hvad man skal kigge efter, er en rigtig god start.

Vil du vide mere?

Vi hjælper gerne med at analysere og forbedre jeres dokumenter – kontakt os hos Aliro Docs.

Skal vi hjælpe jer videre? Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan sikre, at dine PDF-filer lever op til alle tilgængelighedsstandarder.

Lad os sammen forbedre livskvaliteten for mennesker med synshandicap eller funktionsnedsættelser og bidrage til et digitaliseret samfund nu og i fremtiden med fuld inklusion.